Hvad er konteksten:
I dette tilfælde, når vi kigger på storm/orkan, er det relevant at kigge på:

Geografisk beliggenhed:
Højt liggende og åbne områder samt kystnære områder.

Hvordan er landskabet:
Er der noget, der kan påvirke eller skærme for vinden eller give turbulens – f.eks bakker, skove, huse mv.

Type af ejendom:
Alder, byggekvalitet, materialevalg, udhæng, som vinden kan få fat i, åbninger/halvtag, drivhuse/udhuse, trampoliner m.v.

Det er vigtigt at søge information fra troværdige kilder, når du skaber dit overblik. Desto flere forskellige kilder, desto bedre overblik (husk, at risikoprofilen er dit eget bedste kvalificerede bud).

Tjek f.eks DMIs vejrarkiv (dmi.dk/lokationsarkiv) og få et overblik over de højeste vindstød på din lokation i en given periode.

Brug dine troværdige kilder til at få et overblik over historikken.

Hvor ofte har der været storm/orkan?

Hvor tæt på?

Hvor slemt?

Hvornår på året?

Hvor lang tid varer en typisk storm/orkan?

For at vurdere din sårbarhed, skal du tage kontekst, information og historik i betragtning og derudfra vurdere, hvor du er sårbar.

Bor du f.eks. på en højderyg, mod en vestvendt kyst kan du have en anderledes sårbarhed i forhold til, hvis du bor i læ af en stor gammel skov, hvor træerne står i lerjord.

Det er relevant for din sårbarhed, om dit hus kan forsikres mod stormskade, og om der er nogle klausuler fra forsikringsselskabet - f.eks. i forhold til udhuse osv.

Hvis uheldet er ude, hvor tilgængelig er respons kapaciteten fra myndighederne. Hvordan er mulighederne for at komme væk fra området – til sikkert område for stormen.