Hvad er konteksten?
I dette tilfælde, når vi kigger på oversvømmelse, er det relevant at kigge på:

Geografisk beliggenhed:
Bor du i nærheden af åer, søer, hav, lavt liggende områder, hvor vandstanden potentielt kan stige ved øget vandmængde og derved skabe oversvømmelse.

Det er også relevant at kigge på landskabets evne til at bortlede vand – f.eks, fordybninger, skråninger osv. Bor du f.eks. i bunden af en bakke, eller falder terrænen på din vej, så der potentielt er risiko for at vandet ender hos dig, hvis det ikke bliver bortledt.

Infrastruktur:
Er kloakker, brønde osv. tidssvarende eller af ældre dato? Ældre kloaksystemer er, ud over normalt slid, ikke altid dimensioneret til nutidens mængder af vand. Søg evt. hjælp hos din lokale kloakmester for at få mere viden omkring status på din infrastruktur.

Type af ejendom:
Din risiko vil variere alt efter, om du bor i en kælderlejlighed, en villa på toppen af en bakke, et træsommerhus bag et dige osv. Organiske materialer er mere sårbare over for vand end sten og beton.

Har du kælder ?
Har du tilbageløbsstop, højvandslukker eller lignende type af ventil, der stopper kloakvand i at løbe retur i kælderen ved forhøjet vandstand?
Er der omfangsdræn omkring huset?
Er din kælder våd eller fugtig, kan det potentiel betyde, at der er risiko for grundvandsopstigning gennem gulvet.
Er du i tvivl, bør du søge rådgivning hos din lokale kloakmester.

Hvad med din mulighed for forsikring?
Det er relevant om dit hus kan forsikres mod oversvømmelse/vandindtagning, og om der er nogle klausuler fra forsikringsselskabet. Hvis du er i tvivl, bør du kontakte dit forsikringsselskab.

Andre relevante faktorer
Er der risiko for, at vandet kan komme ind via døre/vinduer/andre åbninger i din bolig?
Har du kælderskakt?
Har du lyskasser under kældervinduer?
Har du fladt tag, hvor regnen ikke ledes væk?
Har du gulv til loft vinduer i ejendommen?
Kan der komme vand ind gennem taget eller udluftningskanaler ved f.eks. skybrud eller slagregn.

Det er vigtigt at søge information fra troværdige kilder, når du skaber dit overblik. Desto flere forskellige kilder, desto bedre overblik (husk, at risikoprofilen er dit eget bedste kvalificerede bud).

Tjek f.eks. din adresse og oversvømmelseskort på kamp.klimatilpasning.dk og DMIs vejrarkiv dmi.dk/lokationsarkiv for historik for nedbør og ekstremt vejr.

Brug dine troværdige kilder, som nævnt under punktet 'information', samt egne og naboers historiske viden til at få et overblik.

De officielle kilder bør matches med lokal kendskab og kontekst. En 'gammel' nabo kender formentlig alle detaljerne om dit nærområde.

Hvor ofte har der været vand?
Hvor tæt på?
Hvor slemt?
Hvornår på året?
I hvilken forbindelse kom vandet (regn, grundvand, overløb fra åer m.v.)

Det historiske overblik kan bruges som evalueringspunkt i din sårbarhed, og det er godt at se bagud. Vær dog opmærksom på at hændelser, der tidligere skete hvert 100. år, sker meget oftere nu.

For at vurdere din sårbarhed, skal du tage kontekst, information og historik i betragtning og derudfra vurdere, hvor du er sårbar.

Det vil sige, at hvis der dukkede noget op, hvor du tænkte 'god pointe', 'det passer på min situation' eller 'nu kommer jeg i tvivl', så er du sårbar overfor oversvømmelsestruslen og bør reagere.

Bor du f.eks. i et nyere villakvarter på en højderyg i et hus uden kælder, har du formentlig en anderledes sårbarhed i forhold til, hvis du bor i et ældre villakvarter i et hus med fuld kælder.

Hvis uheldet er ude, hvor tilgængelig er respons kapaciteten fra myndighederne?
Myndighederne har ikke uanede ressourcer og vil prioritere indsatsen ved at sikre det brede fællesskab (f.eks. forsyningssikkerheden) først fremfor din bolig.
Du bør derfor tænke over, hvor længe, og i hvilket omfang, du skal kunne klare dig selv.